NØGLETAL

Koncernvækst i 2020/2021

EN GLOBAL VIRKELIGHED

Ferrero International S.A., moderselskab for Ferrero-koncernen, har godkendt koncernens regnskab for regnskabsåret, som sluttede den 31. august 2021. Ferrero-koncernen, med Giovanni Ferrero som administrerende formand og Lapo Civiletti som administrerende direktør, afsluttede regnskabsåret med en samlet omsætning på 12,7 milliarder euro, hvilket er en stigning på +3,4 % i forhold til sidste år, der gav en samlet omsætning på 12,3 milliarder euro.

Med denne godkendelse konsoliderede Ferrero International S.A. 107 virksomheder og 32 produktionsanlæg på globalt plan og sælger direkte og via distributører i over 170 lande.

På trods af usikkerhed på grund af Covid-19 har Ferrero-koncernen med succes tilpasset sig udfordringerne fra pandemien. Med prioritering af kunder og medarbejdernes sundhed og sikkerhed har Ferrero-koncernen været i stand til at demonstrere agilitet og resiliens med det formål at garantere driftsmæssig kontinuitet og levere produkter til sine kunder.

Den organiske vækst (eksklusive indvirkningen af forretningskombinationerne fra det foregående år) steg med 1,5 % til aktuelle valutakurser.

GODE PRODUKTER, GODE RESULTATER

Ferrero-koncernen opnåede en nettosalgsvækst på færdige produkter. Centrale højdepunkter omfatter:

• Vækst i USA og andre vestlige markeder inkl. Tyskland, Frankrig og Italien
• Vækst i ikoniske brands som Nutella®, Kinder Bueno® og kølede produkter
• Lancering af nye produkter, herunder Nutella Biscuits® i Italien
• Fuld integration i koncernregnskabet for produkter som Keebler® efter opkøbet af Kellogg Company ved udgangen af regnskabsåret 2018/2019.

I 2020/2021 var koncernens gennemsnitlige arbejdsstyrke på 34.374 medarbejdere, hvilket er en stigning fra 34.121 i 2019/2020. Medarbejderantallet pr. 31. august 2021 var 38.767, sammenholdt med 37.122 pr. 31. august 2020.

FORBEDRING OG VÆKST

Ferrero-koncernen fortsatte med at accelerere visse initiativer: større investering i koncernens ikoniske brands, styrkelse af interne R&D-aktiviteter og for endnu et år i træk investering i forbedring og udvidelse af koncernens fabrikker, anlæg og udstyr. Som et led i koncernens fortsatte teknologiske udviklingsstrategi har man udvidet produktionskapaciteten, med en samlet kapitalinvestering på 619 millioner euro – hvor de primære investeringer er foretaget i ejendomme, anlæg og udstyr (534 millioner euro), for anlæggene i Italien, Tyskland, USA og Polen.

Investeringerne repræsenterer koncernens løbende fokus på forbedring af kvalitet, friskhed, fødevaresikkerhed, konkurrenceevne og vigtigt for Ferrero – den miljømæssige indvirkning fra koncernens produkter.