Råvarer

Råvarer

Den høje kvalitet af råvarerne er en afgørende faktor for vores produkters popularitet.

Derfor fører vi, både direkte og indirekte, en løbende konstruktiv dialog med alle vores partnere. Vi støtter også myndigheder og institutioner, som arbejder for at lave regler for bæredygtig jorddyrkning samt markedsføring af landbrugsprodukter, og hjælper gerne til, hvis det er nødvendigt.

Når det gælder råvarer med specifikke egenskaber, arbejder vi langsigtet, hvilket giver tryghed for vores leverandører og tilskynder en høj kvalitet. Vi tror på innovation og vigtigheden af forskning, så længe denne forskning kontrolleres på videnskabeligt plan.

Vi forsøger hele tiden at finde nye råvareleverandører, især i udviklingslandene, med henblik på at garantere en fortsat kvalitetsforbedring og vækst i de lokale økonomier. De vigtigste råvarer, der anvendes i vores produkter, er kakao, hasselnødder og mælk.

Vores kakao kommer fra Elfenbenskysten, der er verdens største leverandør af kakao, men også fra Ghana og Ecuador. Vi køber kun den primære høst og de fineste sorter, f.eks. den velkendte Arriba-kakao.

Derefter bearbejder vi kakaobønnerne på vores egne anlæg, og vores chokolademestre udvikler en særlig opskrift ud fra slutproduktet.

Vores virksomhed er en af verdens største aftagere af hasselnødder, og vi vælger kun de bedste sorter. Vi har udviklet anlæg og ristemetoder, som ved hjælp af avanceret teknik garanterer den højeste kvalitet og forbedrer aromaen og smagen af denne vigtige ingrediens.

Mælk er hovedingrediensen i alle Kinder-produkter, og den køber vi fra europæiske leverandører, som er udvalgt med stor omhyggelighed og er yderst pålidelige. Vores mælk har den perfekte friskhed, som garanterer den højeste kvalitet i disse produkter.

Samme omhu og opmærksomhed bruges ved udvælgelse af de andre råvarer, såsom kaffe, kirsebær, kokos, mel, gryn, flager etc.

Kvalitetsarbejde

Kvalitetsarbejde

Vores strenge kemiske, fysiske og mikrobiologiske krav opfyldes takket være nøjagtige tekniske specifikationer, og fordi tiderne for levering, opbevaring og salg er blevet minimeret. Vi bør også nævne vores omhu for at sikre produkters smag og præsentation – som garanteres gennem råvarernes høje kvalitet og friskhed.

Vores innovative produktionsprocesser og det tekniske system, som bevarer råvarernes næringsstoffer og kvalitet (en skånsom teknik), gør, at råvarerne beholder deres oprindelige egenskaber, og at vi kan skabe unikke produkter, som er umulige at efterligne.

Kvalitetssikring

Kvalitetssikring

For os indebærer kvalitet, at vi kan garantere, at kundernes forventninger og ønsker opfyldes til en rimelig pris med et resultat, der sagtens tåler sammenligning med konkurrenterne. Samtidig formår vi at beskytte de kollektive interesser og sikre en fremtidig udvikling.

For at kunne garantere alt dette har vi indført et sæt "regler", som udgør virksomhedens kvalitetsstyringssystem og omfatter organisationsstruktur, proceshåndtering, krav til råmaterialer og emballage, valg af leverandører, kvalitetskontrol af varer, opskrifter og produktionsprocesser. Alle disse krav skal kontrolleres, følges og registreres.

Vi har frivilligt valgt at bruge kravene i ISO 9001:2000 som grundlag for vores kvalitetsstyringssystem. Denne standard kræver, at virksomhedens kvalitetssystem certificeres af en uafhængig og godkendt organisation ved en omhyggelig årlig inspektion.