FERRERO-KONCERNEN

Ferrero International S.A., holdingselskab for Ferrero-koncernen, har godkendt koncernens konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret, som sluttede den 31. august 2011. På denne dato bestod koncernen af 72 tilknyttede virksomheder, herunder 38 forretningsenheder, 15 produktionsanlæg og tre sociale virksomheder, og dens produkter aftages af mere end hundrede outlet-markeder.

Koncernen ledes af administrerende direktør Giovanni Ferrero, og afsluttede regnskabsåret med en konsolideret omsætning på 7.218 millioner euro, en stigning på 9,1 % i forhold til det foregående år. Driftsresultaterne var specielt gode i Rusland, USA og Brasilien. På den anden side afspejler koncernens samlede driftsresultat med en indtægt før skat på 856 millioner euro, hvilket er en nedgang på 4,1 % i forhold til det foregående år, en særdeles vanskelig økonomisk situation på internationalt niveau, med en høj finansiel volatilitet, som påvirker alle verdens lande.

Det gennemsnitlige antal ansatte medarbejdere i året 2010/2011 var 21.913 enheder, helt på linje med beskæftigelsesniveauet i de foregående år (21.736 enheder).

I løbet af regnskabsåret, som sluttede den 31. august 2011, har koncernen foretaget nye investeringer for et beløb på 382 millioner euro (5,3 % af omsætningen), og 350 millioner af dette beløb er blevet anvendt til at styrke koncernens produktionsaktiviteter. Udover de konstante bidrag til innovation, forskning og udvikling, er der yderligere foretaget investeringer på energiområdet og i miljømæssig bæredygtighed på Ferreros produktionsanlæg i Italien, Tyskland, Polen og Belgien. Koncernen videreførte sine initiativer for udviklingen af nogle af de fattigste områder i verden i overensstemmelse med Ferreros program for sociale virksomheder.